Kunstnerens værksted
Hvordan fik kunstneren ideen til EsbjergEvangeliet?
Læs om ideen og kunstner Erik Hagens (f. 1940) nedenfor.
Hvis du skulle male en hel væg...
"Hvad ville du male, hvis du måtte udsmykke en hvid væg på 40 meter?"
Det spørgsmål fik kunstneren Erik Hagens.
Det var i år 2001.
Den hvide væg var på en skole, hvor man skulle uddanne lærere og sygeplejersker.
For en kunstner som Erik Hagens, er et maleri en måde at fortælle om noget vigtigt på. Det at tegne og male er hans måde at udtrykke sig på. Derfor var han nødt til at finde frem til det, han virkelig gerne ville sige noget om til de elever, der skulle gå på skolen.
Fra det øjeblik han modtog opgaven, tænkte han over, hvordan billedet skulle se ud. Som kunstner kunne han vælge lige, hvad han ville – og han ønskede at vælge det helt rigtige. Hvor han stod og gik brød han sit hoved med hvilket motiv, han skulle fordybe sig i.
Et indre katalog over billeder
Erik Hagens bladrede igennem det katalog over billeder, som han gemte i sit hoved. Alle mennesker gemmer på et indre billedkatalog, der rummer alle de billeder vi har set i tidens løb.
Han så billeder for sig af store malere som Vincent van Gogh, William Blake eller af den danske maler Thorvald Hagedorn-Olsen (1902-1996).
Hagedorn-Olsen havde udsmykket Rådhushallen i Århus i 1940’erne.
Udsmykningen forestiller en masse badende mennesker. Men det var ikke kun mennesker på en strand! For i billedet gemte der sig en række symboler på byen Århus: en havneby, en by i udvikling, en by med et universitet, med kunst og kultur og meget andet.
På den måde blev billedet af de badende mennesker også til et Århus-billede eller et Danmarksbillede af, hvordan Danmark så ud i 40’erne.
Midt i billedet er der en kvinde med et lille barn, som flere hænder rækker ud efter.
Barnet er symbol for fremtiden, som byen med dens mennesker er på vej ind i.
Det var det, Erik Hagens ville male:
Et Danmarksbillede.
Et Danmarksbillede, men hvordan?
Et Danmarksbillede, men hvordan?
På en togtur til Østrig hvor Erik Hagens sad og kiggede ud af vinduet – så på bjerge og dale – kom ideen til ham.
På den togtur slog det ham, at han ville bruge Bibelens fortællinger til sit Danmarksbillede.
Sådan er det til tider, når man længe har grundet over en udfordring. Så kommer ideen pludselig til en, sådan som det skete for Erik Hagens.
Det var egentligt underligt, at netop han skulle tænke på at bruge Bibelen i sit billede. For han mente, ikke at han troede på Gud og kom heller ikke meget i kirken. Men alligevel var det for ham, som om Bibelen havde en særlig fortælling, som han måtte bruge.
Da billedet var malet, fortalte Erik Hagens til en journalist: ”…Jeg bruger bibelhistorien som påskud til at skildre noget, jeg altid har været stærkt optaget af: Det gode og det onde, slet og ret. Jeg tror ikke på Jesus. Men jeg beundrer ham som en revolutionær med en høj etik, som et handlingsmenneske, der revsede og ville forandre den herskende orden…” (Erik Hagens, Politiken 4.juni 2005)
Andre kunstnere maler Danmarkshistorien
Måske kender I også gobelinerne på Christiansborg, der fortæller om Danmarkshistorien.
De er malet af kunstneren Bjørn Nørgaard.
Han begyndte at lave gobelinerne blev i 1990. De blev færdige til dronning Margrethe II’s 60 års fødselsdag den 16.april 2000. De hænger i dag i Riddersalen på Christiansborg.
EsbjergEvangeliet og gobelinerne har det til fælles, at de har en figurativ fortællestil. Det vil sige, at billedet ikke er abstrakt, men at man derimod kan afkode figurerne i billedet. Men gobelinerne er optaget af Danmarkshistorien. EsbjergEvangeliet er mere optaget af nutiden og af, hvordan vi opfører os overfor hinanden.
Hvordan læser kunstneren Bibelen?
Bibelen er en bog, der læses på mange måder...
Erik Hagens har altid tegnet og malet. På et tidspunkt malede han meget abstrakte billeder. Men da han var cirka 30 år, fik han mere lyst til at male billeder man kunne se, hvad forestillede, og som fortalte en historie.
Bibelens fortællinger kunne han godt lide. Fordi han mener, at de fortæller noget om, hvad det vil sige at være menneske.
Jesus som en, der siger sin mening
Erik Hagens er optaget af at vise mennesket Jesus. Han beundrer ham for hans holdninger og mod til at have sin mening. Også selv om andre mener noget andet.
For Erik Hagens er Jesus som en skarp og klog person. En, der forandrede samfundet.
Pas dig selv...
Midt på EsbjergEvangeliet er der en hæk.
Det er sådan en hæk, der står rundt om mange huse og haver. Den skal vise at ”det her er vores have – her må man kun komme, hvis man kender os”. Hækken viser at noget er privat.
Hækken kan også være med til at holde nogen ude.
For Erik Hagens kan hækken være med til at vise, at ingen må blande sig i det, der foregår i haven. Man kan bare passe sig selv.
Men i billedet siger Jesus det modsatte. Han siger, at mennesker er vigtige for hinanden. Og at vi er nødt til at blande os i hinandens liv.
For eksempel siger Jesus i Bjerg-prædikenen:
”I har hørt, at der er sagt til de gamle: ’Du må ikke begå drab’ og ’Den, der begår drab skal kendes skyldig af domstolen’. Men jeg siger jer: ’Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd…” (Matthæus-evangeliet kapitel 5 vers 21).
Derfor har Erik Hagens vist Jesus som en, der demonstrerer og forsøger at få folk med sig.
