Moses' stol

”Tøm” billedet for oplysninger.

• Hvilke personer/ting/steder/handlinger kan du se?
   
• Find og beskriv alle detaljer.
   
• Beskriv farver, former og linjer i billedet.

Matthæusevangeliet kap. 23, v. 1-13

Læs teksten og tal om indholdet.

Da talte Jesus til skarerne og sine disciple og sagde: »De skriftkloge og farisæerne sidder på Moses' stol. Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger. De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; de ynder at sidde til højbords ved fester og at sidde øverst i synagogen og lade sig hilse på torvet, og at folk kalder dem rabbi.

I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre. Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen. I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus. Men den største blandt jer skal være jeres tjener. Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke.

På Jesu tid hævdede de skriftkloge og farisæerne at være eksperter i de hellige skrifter, og i hvordan man skulle leve efter Moseloven.

• Fortæl med jeres egne ord, hvad Jesus i Matthæus kap. 23 beskylder dem for.
   

• Hvor har kunstneren malet noget, der ikke er beskrevet i teksten?

Også i vores tid bruger man ind imellem vendingen ’at være en farisæer’ eller ’at være farisæisk’. Det betyder at være skinhellig, hyklerisk eller falsk – ikke at leve op til det billede, man giver af sig selv, at være en anden, end den man foregiver at være.

• Hvad har Erik Hagens placeret i lænestolen? Hvorfor mon?
   
• Se på Erik Hagens skitse til dette billedudsnit. Hvad har han skrevet af noter til skitsen? (Skitsen ligger i venstre kolonne).
   

I sin skitse laver han en direkte sammenkobling mellem de skriftkloge og farisæerne med pressen, eksperter og politikere. Hvad kan være hans begrundelse for dette?

Siden den amerikanske præsidentvalgkamp i 2017, er begrebet fake news kommet på alles læber. Det blev i præsidentvalgkampen meget tydeligt, hvor afgørende en rolle medierne spillede, og hvordan disse medier valgte at dække nyhedshistorierne om valgets kandidater. Både den ene og den anden partifløj led under nogle mediers falske nyhedsdækning og historier, der fremstod som dokumenterede, men i virkeligheden var pure opspind og skabt for at skade modkandidaten.

Fake news er ikke et nyt fænomen, men fordi nyheder i dag, både falske og veldokumenterede, kan deles frit og hurtigt på de sociale medier, når de ud til langt flere mennesker end førhen.

For ikke så mange år siden fik vi primært vores nyheder gennem etablerede nyhedsbureauer, der skulle dokumentere og tjekke nyhederne for fejl, inden de blev sendt ud til folk. I dag får vi nyheder og historier mange steder fra - også fra afsendere, der måske har et bagvedliggende motiv for at fortælle historien – fx økonomisk eller politisk - og der er ikke nødvendigvis foretaget noget sandhedstjek, inden nyhederne deles på de sociale medier.

For den ukritiske nyhedslæser får medierne hurtigt magt over vedkommendes holdninger, som måske i sidste ende fører til valg og handlinger. Det sætter store krav til den enkeltes evne til at gennemskue nyhedshistorien, undersøge om den er sand – lave sit eget sandhedstjek, og i det hele taget forholde sig kildekritisk til alle informationer, der deles på de sociale medier.

Begrebet fake news var ikke opfundet da Erik Hagens malede sit kunstværk tilbage i 2003-2005. Alligevel stiller han sig også kritisk til de informationer, vi får gennem medierne.
 

Kildekritik på Jesu tid

I billedet laves en sammenligning mellem nutidens eksperter og medier med de skriftkloge og farisæerne, som var datidens autoriteter. Da de var udvalgte til at læse og udlægge de hellige skrifter, fik deres udlægning kolossal betydning for det jødiske folks forståelse af skrifterne, hvordan lovene skulle holdes og samfundet indrettes. Deres udlægning var således rettesnor for datidens jødiske samfund. Almindelige borgere – håndværkere, bønder osv. – kunne ikke læse skrifterne selv. Det var kun særligt udvalgte, der lærte at læse. Derved kunne den almindelige borger ikke sandhedstjekke eller forholde til kildekritisk til udlægningerne, og det gav de jødiske autoriteter en fremstående magtposition i samfundet. Denne magtposition udfordrede Jesus – i særdeleshed i sit veråb (i Matt. 23) - og det endte da også med, at Jesus måtte betale med sit liv for sit oprør imod disse autoriteter.
 

• Kan I komme med eksempler på, hvordan mediernes vinkling/udlægning af en nyhedshistorie har fået betydning for folks holdninger og måde at handle på?
   
• Har I selv oplevet at jeres holdninger blev påvirket af en nyhedshistorie, der viste sig at være falsk?  
   
• Hvad gør I selv for at være kildekritiske?

To vidneberetninger kan være direkte modstridende, selvom begge vidner var tilstede, da en hændelse skete. Der findes meget sjældent kun én eneste sand beretning om en begivenhed. Meget afhænger af øjnene, der ser. Hvilket perspektiv ser man fra? Eller på hvilken side af frontlinjen står man?

• Hvis sandheden ofte afhænger af den personlige oplevelse, hvor går grænsen så mellem at en nyhed har fået anlagt en bestemt vinkel - fremhæver ét bestemt perspektiv - og til at en nyhed er fake?
   
• Hvem kan efter jeres mening dømme en nyhed sand eller falsk?
   
• Er censur af falske nyheder en begrænsning af ytringsfriheden og den frie presse?

Der findes en Moses' stol i virkeligheden: Seat of Moses er et sæde udhugget i sten. Ifølge Det Nye Testamente var det her, de lærte sad, når de studerede Moseloven.

Under udgravningerne af en jødisk synagoge fra år 200 e.Kr. i byen Chorazin, fandt arkæologer i 1926 dette Seat of Moses. Chorazin ligger i Israel, i regionen Galilæa, hvor Jesus ifølge beretningerne i Det Nye Testamente, opholdte sig meget.

Billedet til venstre viser en kopi at stolen, der står i Chorazin. Den originale stol står på Israel Museum i Jerusalem.

Til venstre kan I se Erik Hagens skitse til motivet Moses stol. Her kan I også læse de bemærkninger, han har skrevet til motivet.