Terningerne er kastet
Beskriv billedet
”Tøm” billedet for oplysninger.
- Hvilke personer/ting/steder/handlinger kan du se?
- Find og beskriv alle detaljer.
- Beskriv farver, former og linjer i billedet.
Bibeltekst
Prædikerens bog
Prædikerens bog kap. 3, v. 11
Læs teksten og tal om indholdet.
Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør.
Bibeltekst og billede
Hvilke forbindelse kan I se mellem motivet med terningerne og bibelteksten?
Der er to citater i motivet. Det ene er af verdens mest berømte videnskabsmand Albert Einstein:
Gud spiller ikke med terninger.
Det andet citat er af kunstneren Erik Hagens selv. Og han er uenig med Einstein (og enig med Bohr) og skriver:
Men det gør han nu alligevel.
- Hvad tror du, kunstnerens budskab er med at sammensætte bibelteksten, terning-motivet og de to citater?
Historien bag Einstein-citatet
Albert Einstein: "Verden er forudsigelig og 100% styret af naturlove."
Einstein var allerede i 1930 verdensberømt for at have nytænkt hele fysikken med sin relativitetsteori. Men selvom relativitetsteorien var både vild og banebrydende, så byggede den på nogle faste naturlove. Ved hjælp af naturlovene og den rette matematik, så mente Einstein, at man i princippet ville kunne forudsige enhver fysisk situation. Lige fra hvordan universet udvikler sig (mega-skala), til hvad der forgår inden i det enkelte atom (mikro-skala). Einstein kunne endda beskrive de fantastiske sammenhænge og love i universet og naturen i religiøse vendinger
«Hvis man med vores begrænsede midler forsøger at trænge ind i naturens hemmeligheder, så vil man finde, at der bagved alle de love og forbindelser man kan opdage, er noget underfundig, uhåndgribeligt og uforklarlig. Ærefrygt for denne kraft bag alt det vi kan fatte, er min religion. På den måde er jeg religiøs.» (Udtalelse af Albert Einstein).
Niels Bohr: "Verden er også tilfældig og uforudsigelig."
Men i løbet af 1910´erne og 1920´erne blev der – med den danske fysiker Niels Bohr i spidsen - udtænkt en ny fysisk teori: Kvantemekanikken. Kvantemekanikken handler om fysikkens mikro-skala – altså hvordan elektroner, lysfotoner og andre ting på atom-niveau opfører sig. Bohrs påstand var, at elektroner og lysfotoner ikke følger de klassiske faste naturlove. De opfører sig principielt uforudsigeligt. Og man kan heller ikke bare måle hvordan en elektron opfører sig, fordi når man måler på en elektron, så påvirker selve målingen elektronen. Man kan ikke måle uden at påvirke og ændre det man måler. Og så er målingen jo ikke til så megen nytte. I kvantemekanikken gælder de faste love kun delvist – nogle steder hersker tilfældighedens lov.
Debatten mellem Bohr og Einstein
Dette kunne Einstein ikke acceptere. I hans teori og verdensbillede foregik alting efter naturloven. Ganske vist har vi endnu ikke fundet alle naturlovede indrømmede Einstein. Men det betyder ikke, at verden er styret tilfældigheder. Derfor skrev Einstein den berømte sætning til Bohr:
Gud spiller ikke med terninger - (dvs. Gud har ikke indrette verden, så den er styret af tilfældigheder)
Bohr spillede med på Gud-metaforen – selvom ingen af de to fysikere var særligt religiøse – og svarede:
Hold op med at fortælle Gud, hvad han skal gøre.
Bohr ”vandt” debatten til sidst
Einstein blev ved med at være skeptisk overfor Bohrs kvantemekanik. Men som årene gik blev der udført flere og flere forsøg, som støttede kvantemekanikken. På mikro-niveau er fysikken faktisk præget af tilfældighed og usikkerhed. Og i dag er der blandt forskerne enighed om, at man behøver både Einsteins naturlovs-tro relativitetsteori og Bohrs tilfældigheds-prægede kvantemekanik, for at forstå verden bedst muligt. Så Gud spiller alligevel med terninger…
Er vi marionetdukker?
Er vi marionetdukker? Eller bestemmer vi selv?
Når vi skal tage en beslutning – fx:
Skal jeg gå til fest eller skrive stil i aften”?
eller
”Skal jeg gå på gymnasiet eller gå i lære som tømrer”?
Så vil vi selvfølge gerne tro, at vi selv bestemmer og foretager et frit valg. Men er det nu også sådan? Er det ikke i virkeligheden allerede på forhånd afgjort, hvad vi vil vælge, fordi vores valg er styrede af vores fortid og vores omgivelser?
Filosoffen Søren Kierkegaard mener, at sådan er det for de fleste af os – vi er styrede ligesom marionetdukker. Og vi opdager sjældent de snore som styrer os. Kierkegaard kalder den type menneske for en ”spidsborger”.
Kierkegaards spidsborger
Men en spidsborger ligner ikke en zombie eller en søvngænger. Faktisk ligner en spidsborger alle andre. I Kierkegaards tekster er spidsborgere beskrevet som travle borgere, der passer deres job, kysser deres koner, opdrager deres børn og har travlt med 1000 ting. Hele dagen er fyldt med travlhed og valg.
Men problemet er, at spidsborgeren fungerer som en brik i et spil. Han tror, at han selv vælger, hvordan han vil leve. Men i virkeligheden bliver han styret af sine omgivelser. Fx af sine forældres opdragelse, af samfundets forventninger, af sine egne drifter og lyster, af sine venner osv. Han tror, at han selv bestemmer over sit liv. Men i virkeligheden har han selv ikke nogen fri vilje. Han er 100% styret af omgivelserne og det, vi i dag kalder ”arv og miljø”. Men det opdager spidsborgeren aldrig. Derfor er spidsborgere ofte glade og tilfredse personer – for de har ingen anelse om, at de i virkeligheden er ophængte marionetdukker i livets store teater. Og spidsborgere kan være dygtige, venlige, sjove og søde mennesker. Blot er de lidt forudsigelige.
Portræt af en moderne spidsborger
Hvordan vil en 2017-spidsborger se ud? Måske sådan her:
- et ungt menneske, der går i gymnasiet (det synes far og mor er en god ide, og det gør mange af kammeraterne også).
- som går til fester i weekender (for der møder man vennerne).
- som gør lidt oprør mod far og mor (det forventes af en teenager).
- som tager et sabbatår med en rejse til Østen (i hælene på alle de andre eventyrlystne danske unge).
- som tager en uddannelse (efter mange overvejelser vælger man det, som ens mor hele tiden havde forventet).
- og som finder en sød kone/mand og får sig to børn – Emma og Frederik – samt en brun gravhund med navnet Holger.
Et helt almindeligt liv!
Men også et liv, hvor man aldrig for alvor får erobret sin egen tilværelse. Man gennemskuer aldrig, at man bliver styret udefra. Og derfor får man aldrig den tanke, at det kan være anderledes.
At leve som spidsborger, er at leve et liv med skyklapper, som man aldrig får øje på.
- I hvor høj grad har Kierkegaard ret i, at vi er marionetdukker i livets store teater? At vi reelt ikke har et frit valg, fordi vi er styrede af vores omgivelser og vores fortid?
- Hvad kan vi gøre for at styrke det frie valg?
Andre kunstnere
På William Blakes maleri tager Gud mål af verden, inden han går i gang med sin skabelse. Her er der styr på tingene, for verden skal bygges godt, solidt og gennemtænkt.
- Sammenlign den fremstilling af Gud med motivet med Guds hånd, der spiller med terninger.
Kunstnerens værksted
Guds hånd indgår i et meget berømt billede malet af kunstneren Michel Angelo. Billedet skal forestille Gud, der giver sin livskraft eller livsånde til Adam.
Telefonfirmaet Nokia brugte et lignende motiv, til deres reklameslogan ”Nokia - connecting people”. Netop telefonbilledet er også med i EsbjergEvangeliets første del.
Måske har dette billede inspireret Erik Hagens. Han har i hvert fald taget Guds hånd med i EsbjergEvangeliet.
Men her spiller Guds hånd med terninger…